Før & efter behandling
Vi har lavet 15.000 fillerbehandlinger
Hos Ansigtsfiller.dk udføres rynkeudfyldning med ikke-permanente fillers. Klinikken benytter vi Juvederm og Teoxal. Produkterne er kunstigt fremstillet men baseret på naturlige stoffer, vi har i kroppen, og er ikke nervegift, der lammer musklerne.
Nedenfor kan du læse om behandlingsprocesser og hvilke bivirkninger der er ved behandlinger med ikke-permanente fillers.
Har du spørgsmål til behandling, forløb eller filler produkterne, så er du altid velkommen til at kontakte os direkte for nærmere information – og husk at vi altid tilbyder en gratis konsultation!
Hvad er fillers?
Fillers er er et produkt af naturlig oprindelse. Det betyder, at din rynkeudfyldning sker med et produkt, der er sikkert, fuldkommen biokompatibelt og fuldstændig bionedbrydeligt.
Mere konkret er fillers fremstillet af hylaronsyre ved biologisk gæring, og er – som tidligere nævnt – et stof der findes naturligt i vores krop. Fillerne er lavet af et sukkermolekyle, som findes naturligt i vores bindevæv.
Sagt på en anden måde, så er fillers altså ikke en nervegift (som botulinumtoxin), der går ind og lammer dine muskler. Vores rynkeudfylding er derimod en “filler”, der fylder rynker og linjer ud.
Det fantastiske ved fillerne er, at produktet nedbryder sig selv i løbet af 10-12 måneder i ansigtet og 6-7 måneder i læberne. Dette sker, fordi fillers er af naturlig oprindelse og på sigt hjælper bindevævet til at danne mere hylaronsyre og fugt.
Ikke-permanente fillers
Når du får rynkeudfyldning på Ansigtsfiller.dk klinikken, er det med produkterne Filorga, Belotero, Teoxyal. Alle disse produkter er baseret på naturlige stoffer, der allerede findes i kroppen. Det er altså ikke en nervegift, som eksempelvis botulinumtoxin.
Vidste du, at rynkeudfylding med ikke-permanente fillers kan gennemføres med en lokal behandling?
Du kan altså få rynkeudfyldning eller fyldigere læber på en hurtig og effektiv måde. Det er også muligt, at give dine kindben mere volumen eller få en mere defineret hage, så der er lige så mange muligheder, som du har ønsker.
Inden vi begynder behandlingen, vil du naturligvis få grundig vejledning og information ved den indledende gratis konsultation.
Den gratis forundersøgelse foregår hos speciallæge Michael M. Sorribes, som også vil udføre selve behandlingen. Dette kan dog først ske efter 48 timers betænkningstid. Husk at du altid kan tage en bisidder med til forundersøgelse/behandling.
Speciallæge Michael M. Sorribes er uddannet inden for både kosmetiske behandlinger og laserbehandlinger. Du kan derfor føle dig tryg ved, at din behandling udføres af en erfaren og kyndig specialist.
Bivirkninger
Som ved enhver anden type behandling kan der forekomme bivirkninger. Den mest udbredte bivirkning er, at der kan opstå rødme af huden i nogle timer efter behandlingen. Det er også helt normalt – og ganske ufarligt – at der kan opstå blå mærker efter stik fra kanylen i huden. Et blåt mærke af denne type forsvinder typisk efter 4-5 dage.
Man skal også være klar over, at et symmetrisk resultat ikke kan garanteres ved behandling af samme område på begge sider af ansigtet. Mennesker er ikke fra naturens side helt symmetriske, og derfor kan det heller ikke garanteres, at resultatet bliver det. Let hævelse efter behandlinger er ligeledes en af de meget udbredte bivirkninger ved behandling med fillers. Dette forsvinder som oftest efter bare få timer.
I enkelte tilfælde kan der anes en let hævelse svarende til rynken. Det er et resultat af, at materialet fylder i huden. Dette er typisk noget, som kun personen selv bemærker. Andre vil ofte aldrig lægge mærke til det. Det betyder dog, at materialet i huden vil holde i længere tid. På den måde er det reelt en af de positive bivirkninger ved behandling med fillers.
Det er også – i meget sjældne tilfælde – muligt, at der kan opstå infektion eller allergiske reaktioner. Den mest sjældne af alle bivirkninger ved behandling med fillers er, at der kan forekomme lokal hudirritation i form af granulomer. Det er ikke noget, vi ser ofte, men som ved alle behandlinger – hvad enten det er indgreb eller medicinering – så kan man ikke forudse bivirkninger.
Har du spørgsmål eller bekymringer, så er du meget velkommen til at kontakte os.